onsdag den 16. december 2009

Nu sner det - nu sner det....

Jeg ligger her og ser det - eller noget i den retning.

Sikke det har sneet i dag. V har fået sne i massevis! Lækkert jeg elsker sne og håber at det bliver liggende til juleaften, det vil bare være så perfekt julet!!

jeg har en Nihola cykel, og den var godt nok svær at få med hjem gennem snevejret og trafikken. Flere gange hang jeg fast i snedriver i vejkanterne, når jeg skulle krydse en vej. Og jeg fik da også præsteret at blive kaldt en dum k***** da jeg var på vej over et fodgængerfelt, men blive stoppet af en lastbil, som ikke så at det var et fodgængerfelt og valgte at holde i kø lige der. Jeg blev så fanget og kunne ikke komme retur igen, og måtte derfor stå halvt på vejen og halvt på cykelstien. Det var der en mand i en meget tilsneet volvo der ikke kunne klare. Han måtte bare stoppe og rulle vinduet ned og råbe ovennævnte efter mig, selvom jeg stod der med mine små børn!!  Fedt - det hjælper virkelig på julestemningen!!

Nå, men vi kom da hjem, og Niholaen kommer ikke ud og køre igen foreløbigt, det er der simpelthen for meget sne til!!

da vi kom hjem, gik jeg ned og tog lidt billeder! Vejret er bare så flot!






Glædelig jul!!

2. forsøg

Gik meget bedre end det første!!

Jeg har fået lavet en bedre/større udgave af hynden til trip trap stolen. Den blev meget bedre denne gang!

Nu må jeg bare finde nogle flere ofre, der vil have en, så jeg kan lave flere af dem! De er nemlig okay sjove at lave!

Her er billeder af den nye hynde. Den er forresten lavet til en på min mors arbejde!









Her på det sidste billede kan man lige se, at jeg har sat perler på enderne af båndene. det giver lige det sidste pift!

onsdag den 9. december 2009

Prototype...

Jeg har længe ville lave en ny hynde til trip trap'en, men ikke en efterligning af den originale. Den er så besværlig at sy i voksdug - jeg har nemlig gjort det nogle gange.



I dag var så dagen, hvor jeg prøvede mig frem. Hynden er blevet sød, men godt skæv, og noget mindre end beregnet. Men det er jo også derfor man laver en prøve ik??

jeg ville gerne lave en hynde i et stykke, så den sidder bedre, og er nemmere at have med at gøre. Og syet i voksdug er den lige til at tørre af, og skal ikke en tur i vaskemaskinen hver anden dag.


Jeg har nu fået grundidéen, og er allerede igang med at lave en mere, som gerne skulle blive lidt større og dermed fylde sædet og ryggen helt ud.
Først stykkerne skåret ud og klar til sammensyning. Der mangler bare pladevattet:
Her er den færdig og sat på stolen. Som man kan se skal den endelige model være større på alle kanter og knap så skæv, men det er heldigvis bare en målefejl:
Og her maskinen allerede ved at lave den næste:
Og her tæt på:

Giveaway hos Muselberg

Skynd jer ind og deltage!


Man kan vinde de skønneste ugler eller julleuller som de også kaldes!


tirsdag den 8. december 2009

Julestemning

I dag har vi rigtig hygget efter ungerne har være til dans og jeg har været ude og løbe.

Magnus er vild med levende lys, så dem har vi mange af - specielt i december.

Her er lidt stemningsbilleder:
De to elge her er bare så dejlige og hygsomme - jeg er vild med dem. De er fra SIA.
Jeg elsker de to nisser her, de er så fiiine. Jeg elkser kontrasten med den tykke og den tynde. De er også fra SIA.
Jeg ved godt at det ikke er advent i dag, men de bloklys kan brænde i så mange timer, så dem tænder vi alligevel. Og jeg har glemt at købe er kalenderlys - hvilket Magnus er meget skuffet over.

Nyt liv i voksiposen

Jeg har elsket min voksipose til ungerne. Mathias har ligget i den. Men Magnus er nok den der har elsket den mest. Man kunne bare ligge ham på posen også sov han, førend den blev pakket til omkring ham.

Mia-Maja har også ligget i den. Men de sidste par år, har den bare ligget og ventet. Ventet på en lille ny baby der ville flytte ind i den. Det er ikke mig der har leveret en baby, men min veninde, der har født den lækreste dreng.
Hun ville gerne låne voksiposen som den var, men de syntes jeg var synd, så jeg har kreeret et nyt betræk. Lidt besværligt når det nu var første gang, men jeg gør det gerne igen. Lidt skruk er man vel altid???
Både voksiposen og bærepladen har fået en overhaling, eller det vil sige at bærepladen kun har fået nye bærehanke. men det er så lækkert at de passer til resten.
Nu må jeg hellere vise resultatet frem, her kan man nemlig også se min lille "hjælper"!

lørdag den 19. september 2009

Tur i Zoo.

I dag var det sådan et dejligt vejr at vi tog en tur i Odense Zoo. Vi skulle også have købt et årskort til den store.

I dag var der kæledyrsdag, og da vi kom, var der et foredrag om slanger. Man kunne også røre en kongeboa. Jeg fik dog kun billede af den lille mens hun rører slangen.





Også lige et af den søde slangetæmmer! ;o)



Så gik turen forbi løverne. For første gang så vi begge hunner ude sammen med hannen. De har ellers ikke kunne enes - men det så nu ud tl at gå fint!


Vi skyndte os gennen haven, for at se søløverne blive fodret! Her venter mindstemusen på at det går igang!

Den store han viser sig rigtg frem her!

Ungerne var en tur inde og se Pippi Langstrømpe aberne! Jeg blev pænt ude med vores store taske!
En lille tur hos Gederne blev det også til!
Vi sluttede af på den store legeplads - hvor ungerne fik brændt noget krudt af!


torsdag den 17. september 2009

Kastanjedyr

Efteråret er på vej - det er her ikke helt endnu men det nærmer sig.


Ungerne er begyndt at samle kastanjer ind, og har leget med dem i flere eftermiddage i træk. Det er hyggeligt og meget fascinerende at se på deres fantasi og kreativitet.

Det her er nogle af de dyr der foreløbig pryder min vindueskarm:



De har også lavet edderkoppespind - men det har jeg glemt at tage billeder af....

Kærlighed!!

Måske skulle overskriften være gammel kærlighed...

I dag på mit arbejde skulle jeg udskrive en sød gammel dame. Hun var noget utryk over at skulle hjem igen, men også lettet på en måde.

Da jeg så står der og snakker med hende er hendes ligeså gamle og endda også svagtseende mand der også. Der er bare så søde sammen og ved hinanden. Han pusler rundt om hende, følger hende hen til sengen, nusser hende på armen for at berolige hende og flytter rundt på puderne i sengen for at gøre det så godt som muligt.

Mens jeg står og kigger på dem, bliver jeg så varm indeni. Det er fantastisk at se på sådan en gammel kærlighed. De fortalte at de snart har krondiamantbryllup - det er da fantastisk.

Jeg håber at jeg selv kommer til at være en del af sådan en dejlig kærlighed - også selv om jeg lige er blevet separeret.

Længe leve kærligheden....

mandag den 14. september 2009

Rappedikke: Giveaway - Noget der luner

Giveaway hos Rappedikke.


Jaa, det er lige hvad der er nu - og frem til på fredag kl. 18.
Der udloddes en lækker tevarmer og nogle skønne æggevarmere.

Deltag her Rappedikke: Giveaway - Noget der luner - men jeg vil vinde!!!

torsdag den 13. august 2009

Lejlighed

Meget er der sket siden sidst.

Jeg er flyttet fra Sjælland til Odense - fra eget hus til lejet lejlighed. Og meget skal der gøres i den her lejlighed, før den bliver som jeg gerne vil have den. Meeen der er grænser for hvad jeg vil gøre, det er jo ikke min lejlighed - og alt koster penge at lave.

Nu håber jeg at få mere tid til min blog - og til at være kreativ! Men først vil jeg prøve at friske min blog lidt op - den er jo bare hvid lige nu. Men jeg kan ikke rigtig finde ud af det. Nogen der ved hvordan man gør?

mandag den 4. maj 2009

Projekt sofa

Så er tiden inde til at jeg skal ombetrække vores hjørnesofa. Jeg er gået fra nattevagter i morges, så jeg er startet i dag.

Vores sofa er sådan en lys stor flyder, som faktisk bare er købt i Bilka for 6 år siden. Den har hokdt godt, og størrelsen er bare god til en familie på 5. MEN farven... den har jeg virkelig hadet længe... Den er lysebrun og skulle forestille at være pletfri - men det kan da også være at den var det i starten, men efter 6 årog med 3 børn i huset, så var den altså blevet godt grim. Hynderne er ok, men der kan betrækket også vaskes - det er værre med armlænene!
Så jeg har været en tur i Stof og Stil i Roskilde og købeen hel rulle koksgrå møbelstof. Jeg synes stoffet er SÅ lækkert! Nu må vi se om sofaen bliver som jeg forestiller mig!
Her er sofaen før jeg gik i gang:

Jeg er gået igang med den korte ende... Og hold da op, hvor er der mange clips i, der skal pilles ud. Jeg vil tro at der har været 500+ bare på armlænet!


Og imens jeg prøvede at skilel den ene ende af sofaen ad, blev den anden ende udnytet godt af min lille soldat!


Så er jeg igang med at klippe stof...


Det er dette stof jeg har valgt:

Jeg er meget spændt på resultatet - og flere billeder vil følge efterhånden som jeg får noget færdigt de næste dage!


mandag den 20. april 2009

Friuge igen!

Hvor er det bare en dejlig følelse, når man går fra efter 7 nattevagter, og ved at man nu har 7 fridage!! Det er bare øv at jeg har 2 kursusdage denne gang, men det overlever jeg nok!

Denne friuge skal stå i frihedens tegn, og bare være ren afslapning! Eller... jeg har faktisk tænkt mig at ombetrække vores hjørnesofa, så jeg kører en tur i stof og stil og henter noget møbelstof, meeen det må vist betegnes som ren hygge, endnu! Billeder følger senere!

I dag er det lækkert vejr og jeg sidder her med havedøren åben og kan høre ungerne lege med en dreng fra vejen! Det er SÅ skønt med godt vejr!

mandag den 13. april 2009

Det var den uge...

Ja, sådan en friuge går alt for hurtigt, især når man er gået igang med sådan et projekt som jeg gjorde. Men nu er det ordnet - og hvor er det fedt!

Men hold da op en omgang! Væggene i gangen ovenpå og ned ved trappen er nu ordnet, og det er blevet rigtig godt og HVIDT!

Her er et billede hvor stilladset stadig står på trappen:



Det er svært at se, men oppe på stilladset kan jeg stå oprejst, så der er langt op til loftet. Og jeg har også været noget af en kylling, når jeg har været deroppe! Og sikke en omgang: først skulle det gamle glasvæv ned, også har jeg slebet, spartlet, slebet, spartlet og slebet igen! Også skulle det nye glasfilt op, først skulle der limes, så blev glasfilten sat på også blev det grundet og i dag er det blevet malet to gange! Jeg er SÅ træt, og øm i hele kroppen!

I denne uge har jeg også nået at male vindueskarmene til mindsten og mellemstens værelser! Men jeg har ikke nået at male drengenes vinduer og trappen har heller ikke fået en omgang! Det må blive et projekt til næste friuge!

Nu venter 7 nattevagter, førend nye projekter kan ordnes!

God påske til alle!

tirsdag den 7. april 2009

Denne friuges projekt!

Nu har vi boet i dette hus i 6 år, og vi har faktisk endnu ikke et rum i huset, som vi kan sige er 100 % færdig! Det er selvfølgelig kun småting i nogen af rummene, men de er der!

Og det er jeg ved at være ret træt af, og jeg har derfor besluttet at gøre noget ved det i mine friuger!

Jeg har dog en meget handy mand, men han er bare gået i stå!

Eller, ja det ved jeg ikke. Han er rigtig god til at gå i gang med gode projekter, men han er bare ikke god til de sidste 20 % af de projekter - eller rettere - han er ikke god til finishen eller småtingene!

Han kan sagtens lave dem, men han giiiider ikke!! I stedet går han igang med noget nyt!

Jeg har besluttet at jeg ikke gider sige noget til det mere - nu gør jeg det selv!!

Og jeg er så startet i denne uge.

Igår og i dag har jeg derfor nået følgende ting: Vindueskarmene til de to mindste værelser er slebet, grundet, slebet og malet to gange over det hele. I morgen må jeg se om de skal males en gang mere eller om de er færdige.

Gangen ovenpå og ned af trappen: glasvæv og dørkarme er revet ned, og alle væggene er slebet mindst en gang. Den ene væg er en spartlet to gange og de andre skal spartles i morgen, når jeg har fået hentet/lejet et lille stillads så jeg kan nå op.

Der er godt nok højt til loftet over trappen! Jeg ved ikke om man på billedet kan fornemme hvor højt der er til loftet, men jeg kan kun nå toppen af vinduet, og jeg er 173 cm!
Over trappen: jeg har fået fjernet vindueskarmen og det underliggende stykke træ, så vinduet kan komme til at ligne resten af demi huset.

Da jeg havde fået fjernet træet var der bare et stort hul nedenunder det nye vindue - så jeg har også leget murer i dag! Jeg har nemlig bygget en ny kant op med pollyfilla! Jeps - det blev faktisk ret godt.

Jeg er ret spændt på hvad manden siger om den, når han kommer hjem!

Jeg skal først på arbejde igen mandag nat, så mit mål er at gangen er færdig oppe og ned af trappen. Der skal være tapetseret og malet, og jeg håber at vi kan nå at lægge det nye gulv også! Og det ville være fedt, hvis jeg også kan nå at grunde trappen! Hmm, og jeg skal også nå at male drengenes vinduer, for dem må vi vente med at skifte ud. Jeg glæder mig til det hele er færdigt og HVIDT!

Torsdag skal vi (drengene og jeg) en tur over broen og hente mindstemusen hjem efter påskeferie hos mormor! Så bliver det måske sværere for mig at arbejde igennem, men så er manden også hjemme og kan få lov til at lege husmor!

Ud over at lege handywoman i dag, har jeg også fået syet ryggen til Musses forårsanorak! Den bliver jeg nødt til at vise frem! For jeg synes bare at den er blevet så fin. Jeg er sikker på at hun bliver rigtig glad for den!

Også lige et af den ene vinge tættere på!!


Og nu er jeg helt mat i sokkerne - så jeg vil læne mig tilbage i sofaen og se Paradise Hotel - total underholdning, hvor man bare behøver sidde og grine!

God uge til alle!

lørdag den 28. marts 2009

Helt alene hjemme...

Det er lige hvad jeg er!

Der er helt stille i hele huset - og jeg sidder bare her i sofaen og nyder en Pepsi Light og ser Barnaby i fjernsynet. Der er ingen der kalder, ingen der stiller krav og ingen der skal puttes, tørres eller have noget at drikke... Der er dejligt lige nu, men det bliver også skønt når manden og ungerne kommer hjem i morgen eftermiddag! Så har jeg været alene hjemme i to hele døgn! Det er ikke sket efter vi har fået børn og ældsten bliver 10 til sommer, så det måtte da være på tide!

Og hvad har jeg så brugt dagene på, jeg har nemlig ikke bare siddet hjemme og danderet den - selvom jeg nok burde!

Jeg har været til personalefest fredag aften! Fed fest med mine dejlige kollegaer! Det er nu nogle skønne kollegaer jeg har!

Og i dag har jeg været på lagersalg i Kastrup! Den skønne netbutik http://www.abecca.dk/ holder lagersalg denne weekend. Jeg ahr kendt indehaveren længe, men kun over nettet, så i dag var første gang jeg har mødt hende irl.

Det er egentlig en mærkelig ting, men også bare skønt! Jeg har kendt denne skønne kvinde så længe, og alligevel aldrig set hende. Og da jeg så endelig mødte hende, så var det bare som om at vi havde mødtes for længe siden. Vi har dog også skrevet sammen mange gange, men det er alligevel finurligt at man kan føle sådan.

Nå, men jeg fik købt nogle helt vidunderlige ting på lagersalget.

F.eks. denne tygsæk til mindsten:


Udover den fandt jeg et lækkert sæt nattøj til mellemsten fra KammaKarlo, og en skøn lilla kjole også fra KammaKarlo. Kjolen er fra vinterkollektionen, men i ren fin bomuld så jeg synes sagtens at den kan bruges til sommer.

På lagersalget blev der også solgt Oilily tasker til ½ pris, og de er bare så lækre. Jeg havde meget kig på en computertaske derfra, men valgte at se efter de nye kollektioner på deres hjemmeside. Men nu har jeg snakket med indehaveren og hun tager tasken fra til mig, så jeg kan få den skønne skønne taske til min bærbar! Jeg glæder mig meget til at få fingre i den!!!

Nu skal jeg bare nyde resten af min alenetid! Se tv i sengen, sove længe og løbe en dejlig tur i morgen. Og muligvis får jeg tid til at lege med min symaskine!

tirsdag den 24. marts 2009

Tidligt op igen.

Det kan godt være hårdt når man skal vende døgnet tilbage til normal rytme. Denne første morgen hvor jeg skal stå op i stedet for at gå i seng må meget gerne foregå STILLE OG ROLIGT!!

Jeg har de to mindste hjemme i dag, og lige nu kan jeg på afstand følge med i deres leg. De leger rigtig godt sammen, og det er bare rart lige nu. Jeg elsker at sidde og lytte til deres leg - det er så inspirerende og livsbekræftende.

Jeg sidder her i stuen midt i al det lys der strømmer ind (og viser at jeg burde vaske vinduer!) og nyder at det er så forårsagtigt! Jeg ved at det er tissekoldt udenfor - men lige nu er det bare skønt at sidde med forventningen om at det er forår og over frysepunktet udenfor! Den illusion skal nok forsvinde når jeg senere skal have ungerne med ud på gåtur!

Denne friuge skal dels bruges på oprydning som altid - men jeg er også igang med at planlægge mindstens forårsjakke. Hun har bestilt en med sommerfugle på!!! Så jeg må jo bare igang! Jeg forestiller min noget anoraklignende med pynt foran og en stor lilla sommerfugl på ryggen. Jeg har tænkt mig at bruge lidt tid på at surfe efter inspiration i dag. Jeg tror at jeg lægger vejen forbi emblibrary.com for at se om de tilfældigvis har en fed sommerfugl jeg kan brodere på ryggen nu hvor min maskine kan det!

Ellers kommer dagen i dag til at handle om følgende i ikke prioriteret rækkefølge:

  • tur på apoteket efter børneeksemcreme - igen!
  • forbi stof2000 efter deres nye katalog!
  • Vi skal fodre Herman - og dele den ud til 4 venner!
  • ældsten skal til grusbanetræning kl. 16-17:30
  • kl. 18 skal vi til fernisering i ældstens klasse.
  • lave mad til ferniseringen!

Også er manden kørt til Frankfurt i dag, så jeg er helt alene med ungene! Skønt - vi skal bare hygge!

Denne friuge bliver også brugt på forskellige sociale arrangementer og jeg glæder mig rigtig meget! Torsdag skal jeg sy sammen med en smaddersød pige! Vi skal lave buksedragter til tøseren! Fredag sender jeg mand og unger til fyn og skal være HELT alene i weekenden, og det vil jeg nyde! Men jeg skal ikek bare sidde hjemme hele tiden! Fredag er der personalefest og det glæder jeg mig rigtig meget til! Og lørdag skal jeg hjælpe en meget sød person med at holde lagersalg i hendes shop! DET glæder jeg mig også meget til.

Lørdag aften og søndag skal jeg så NYDE at være helt helt helt alene i huset!

Nu vil jeg forsøge at komme helt op til overfladen og gøre klar til vores gåtur rundt i byen! Måske jeg skal opstøve en pomelo som ældsten og jeg kan nyde sammen!

Forårshilsner Fru Blom

tirsdag den 17. marts 2009

At arbejde når alle andre sover!

Ja, det gør jeg! Jeg er sygeplejerske og fast nattevagt.

De flestes reaktion når de hører der er: stakkels dig!! Hvorfor er det synd for os nattevagter at vi kun arbejder om natten? Det er jo, ihvertfald for de flestes vedkommende, selvvalgt. Jeg er dog ikke sikker på at jeg vil være nattevagt resten af mit liv, men lige nu fungerer det bare rigtig godt for mig. Det er 7 hyggelige vagter jeg har hver anden uge. Der kan godt være fart på, men for det meste har jeg tid til at hygge om patienterne og gøre tingene klar til mine kære kollegaer der møder ind til en dagvagt hvor der tit er fart på hele dagen!

Nu sidder jeg her kl. Biiip om natten og har ikke travlt. Jeg surfer lidt og snakker med min søde kollega! Det er da rart!

I dag har jeg også været en tur i Stof og Stil for at hente noget mere retro-blomsterstof til en ny buksedragt til mindsten. Jeg må jo lave en ny, når den anden var for kort.

Jeg fandt det fedeste stof, som jeg bare blev nødt til at købe med, så må jeg se hvad der skal blive ud af det!


Er det ikke bare noget lækkert stof, mønstret er selvfølgelig ikke så stort, det er bare det billede jeg har snuppet online! Jeg fik også flere skøne stoffer med hjem, men dette er jeg bare helt forelsket i!

Jeg glæder mig til jeg har tid til at sidde foran maskinen igen, og være kreativ! God uge til jer alle!

søndag den 15. marts 2009

Søndag = smock og håndbold!

Dagen i dag er den sidste hele fridag i denne friuge. Fra i morgen aften venter 7 nattevagter igen! Jeg glæder mig til at se mine dejlige kollegaer - men det er nu rart at have fri! :o)

Jeg brugte en stor del af aftenen og natten igår på at gennemrode Tone Finnagers bøger, for at finde en egnet gave til min elskede bedstefar, som bliver 80 på torsdag. Jeg kan desværre ikke selv komme til hans fødselsdag, da jeg ikke kan få byttet mine nattevagter, og vi bor alt for langt fra hinanden! Derfor vi jeg meget gerne give ham noget helt specielt - og gerne som jeg selv har lavet. Men jeg kan bare ikke finde på noget. Skal jeg give ham noget med at han er oldefar - for han er så glad for sine oldebørn, eller skal jeg "bare" købe noget. Jeg aner ikke hvad han ønsker sig, og når han spørger, så ønsker han sig aldrig noget. Men jeg VIL finde på noget som viser hvad han betyder for mig og mine børn! Kom gerne med forslag!

Da jeg endelig fik øjne i morges - alt for sent i følge mine børn (Vi spiste dog morgenmad kl. 9, så helt slemt er det vel ikke??? ) fik vi hygget en del, set noget tegnefilm og leget med Wii'en! Det er nu sjovt, men drengene er ret utilfredse med at det er os voksne der har de fleste rekorder! Jeg hoverer gerne højt og tydeligt over at jeg har slået manden i skihop!! Også ligger jeg flad af grin når mellemsten skal "lege" med hoolahopring - han er nemlig ikke særlig god til at få måsen til at køre rundt i ring, men han får på en eller anden måde alligevel nogle ret gode resultater!

Mellemsten er forresten rigtig god til det såkaldte SFO-sprog: fuck, skrid osv. Jeg er ved at være godt træt af at høre på det, og har prøvet ret meget for at få sat en stopper for det. Men det er ikke rigtig lykkedes. De sidste dage har han så brillieret med at vise sin fuck-finger ret mange gange - sådan bare for sjov. Og jeg vil bare ikke se på det. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal få ham til at holde op, men den anden dag fik jeg ret sent om aftenen sagt til ham, at nu ville jeg simpelthen ikke se den fuck-finger mere - og han måtte kunne række fuck igen, hvis han kunne gøre det med tæerne! :oD Og det kan han jo selvfølgelig ikke! Det var faktisk ret grinern, at han prøvede, men det har faktisk holdt han fra det i dag - skønt!

Nå men , jeg havde jo lovet min skønne mindsten at sy en buksedragt til hende i dag, så jeg har tegnet og gjort ved med et mønster fra Elsebeth Gynther, og jeg fik faktisk kreeret en fed buksedragt med smock og bindebånd!

Jeg målte og gjorde ved før start og syntes at jeg lagde ret meget til i længden, men åbenbart ikke nok. Selvom jeg lagde over 10 cm. til er den for kort i livet, og den kunne også godt være længere i benene! Så jeg må på den igen! Mindsten havde ellers selv valgt stof, så jeg må en tur i Stof og Stil igen, og hente en meter mere af hendes selvvalgte stof!

Nå, men det blev alligevel til et lille billede, da hun er glad for dragten, men den må nok videre til en anden lille pige.



Billedet går an, men det er taget af min mobil, da vores andet som sagt tidligere er afgået ved døden efter et møde med trægulvet!

Også har jeg - helt som i ungdommens dage - tilbragt eftermiddagen og noget af aftenen i hallen, for at se håndbold - og selv spille. Vi spillede en god kamp, men tabte desværre! Men hvor er det rart en gang i mellem at tilbringe en eftermiddag helt som man gjorde det engang! Der er nu et eller andet over at sidde og se de lokale hold og heppe!

Nu er jeg landet i sofaen igen, og ser Den eneste ene med et halvt øje, mens jeg surfer, blogger og kigger på mindsten, som ligger og sover så sødt her på sofaen. Nu vil jeg bruge den sidste lille rest af søndagen på at slappe af og kugge på fjernsynet - mens jeg forhåbentlig finder på en god gave til min bedstefar!

Jeg vil slutte med dagens citat: som mindsten sagde mens hun legede med sine elskede My Little Ponys: ryk en balle, så er der plads til alle!!! Hun er kun 3½, så jeg var flad af grin, og undrer mig over hvor hun kan det fra, for det er ikke en glose det normalt bliver sagt i vores hus!

Fru Blom

lørdag den 14. marts 2009

Lørdag....

Sikke et fantastisk lækkert vejr det har været i dag. Jeg blev nødt til at løbe en tur, og det var bare lækkert, men varmt!!

Jeg har været alene med ungerne siden middag, og vu har bare hygget! Lige nu ser vi Shrek og bagefter tror jeg at jeg vil spille lidt tennis på Wii'en - og få lavet et mønster på en buksedragt med smock til Musse - hun har allerede valgt stoffet til dem, så jeg må hellere komme i gang.

I denne uge har jeg haft friuge, men har brugt det meste tid på at få ryddet godt og grundigt ud. Jeg ville gerne have været mere krativ, men det er kun blevet til en frugtpose til en dreng fra børnehaven.

Billederne er ikke så gode, for de er taget med min mobil. Vores kamera overlevede ikke det sidste styrt ned i trægulvet.

God lørdag!!

fredag den 13. marts 2009

Hyggeaften.

Ja, det er lige hvad vi har i dag.

Vi har ryddet stuen, eller det vil sige at vi har flyttet sofabordet, og pustet 3 luftmadrasser op til ungerne, som ligger der i midten og sover, mens vi voksne har hver sin ende i hjørnesofaen.

Vi har set Disneysjov, X-factor og spist chips. Ungerne elsker det, og det er nu hyggeligt!

Nu sover ungerne og manden ser en gyser, mens jeg blogger og ellers surfer nettet tyndt!
Det er en dejlig fredag aften, og jeg er glad for at jeg ikke skal møde på arbejde igen før mandag kl. 23.30.

Fru Blom

Velkommen til min blog.

Så har jeg fået min helt egen blog!

Her vil jeg fremvise alle mine kreative projekter, samt fundere over dagligdagen!

Fru Blom