lørdag den 28. marts 2009

Helt alene hjemme...

Det er lige hvad jeg er!

Der er helt stille i hele huset - og jeg sidder bare her i sofaen og nyder en Pepsi Light og ser Barnaby i fjernsynet. Der er ingen der kalder, ingen der stiller krav og ingen der skal puttes, tørres eller have noget at drikke... Der er dejligt lige nu, men det bliver også skønt når manden og ungerne kommer hjem i morgen eftermiddag! Så har jeg været alene hjemme i to hele døgn! Det er ikke sket efter vi har fået børn og ældsten bliver 10 til sommer, så det måtte da være på tide!

Og hvad har jeg så brugt dagene på, jeg har nemlig ikke bare siddet hjemme og danderet den - selvom jeg nok burde!

Jeg har været til personalefest fredag aften! Fed fest med mine dejlige kollegaer! Det er nu nogle skønne kollegaer jeg har!

Og i dag har jeg været på lagersalg i Kastrup! Den skønne netbutik http://www.abecca.dk/ holder lagersalg denne weekend. Jeg ahr kendt indehaveren længe, men kun over nettet, så i dag var første gang jeg har mødt hende irl.

Det er egentlig en mærkelig ting, men også bare skønt! Jeg har kendt denne skønne kvinde så længe, og alligevel aldrig set hende. Og da jeg så endelig mødte hende, så var det bare som om at vi havde mødtes for længe siden. Vi har dog også skrevet sammen mange gange, men det er alligevel finurligt at man kan føle sådan.

Nå, men jeg fik købt nogle helt vidunderlige ting på lagersalget.

F.eks. denne tygsæk til mindsten:


Udover den fandt jeg et lækkert sæt nattøj til mellemsten fra KammaKarlo, og en skøn lilla kjole også fra KammaKarlo. Kjolen er fra vinterkollektionen, men i ren fin bomuld så jeg synes sagtens at den kan bruges til sommer.

På lagersalget blev der også solgt Oilily tasker til ½ pris, og de er bare så lækre. Jeg havde meget kig på en computertaske derfra, men valgte at se efter de nye kollektioner på deres hjemmeside. Men nu har jeg snakket med indehaveren og hun tager tasken fra til mig, så jeg kan få den skønne skønne taske til min bærbar! Jeg glæder mig meget til at få fingre i den!!!

Nu skal jeg bare nyde resten af min alenetid! Se tv i sengen, sove længe og løbe en dejlig tur i morgen. Og muligvis får jeg tid til at lege med min symaskine!

0 kommentarer: